Kunsten i gadebilledet

Kunsten i gadebilledet i Nykøbing Sj.
lørdag den 29. august 2026, kl. 13.00-15:00
Der er rigtig mange steder i bybilledet og det i offentlige rum, man støder på kunsten. Men får man set det hele?
Er der ikke altid noget der ”gemmer” sig?
Tidligere kultur- og fritidskonsulent i Odsherred kommune og nuværende medlem af bestyrelsen i Venneforeningen Bent Holmegaard og formand Gitte Hededam vil guide en tur gennem byen og fortælle historien bag værkerne – både de synlige, og dem man skal lede lidt efter.
Vi starter turen på P-pladsen ved Nordgårdshallen og ser på Tina Birks skulpturer i svømmehallen. Herfra fortsætter turen først til Badmintonhallen, hvor vi ser på Lisbeth Olrik træfigurer – derefter går turen videre rundt i Nykøbing på opdagelse efter kunstværker af herboende kunstnere gennem tiderne.
Vi holder undervejs en kaffepause på en af byens restauranter, hvor man selv betaler for forplejning.
Derefter vil der være mulighed for at besøge Odsherred Museum, hvor man som medlem af Odsherreds Kunstmuseum og Malergårdens Venner kommer ind for halv pris
Tilmelding sker via Venneforeningens
hjemmeside, senest den 22. August 2026.
www.malergaardensvenner.dk
Turen er gratis, max 25 deltagere.
Tilmelding her.