Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Dette arrangement er allerede afholdt.

Kunstens kvinder – kvinders kunst – museerne?

26. august 2023, kl. 13:00 - 15:00

I de senere år har danske (og udenlandske) kunstmuseer afholdt en del udstillinger med værker af kvindelige kunstnere fra især 1800- og 1900-tallet. Det er velgørende, at kvinders kunst på denne måde er kommet frem i lyset og kan bidrage til en nuancering og kvalitativ udvidelse af kunsthistorien.

Da jeg i perioden 2016-2020 arbejdede med bogen: ”Kvindelige kunstnere i Odsherred gennem 100 år”, som Odsherreds Kunstmuseums og Malergårdens Venner sammen med Museum Vestsjælland udgav, var der i de kunsthistoriske oversigtsværker kun få linjer om kvindelige kunstnere eller slet ingen omtale af dem. Det er også velkendt for kunstinteresserede, at museerne har købt og køber relativt meget mindre af kvinders kunst end af mænds kunst. Selv om der nu er voksende interesse for kvinders kunst, fortsætter denne praksis.

I 1971 stillede amerikanske kunsthistoriker og professor, Linda Nochlin (1931-2017) spørgsmålet: ”Why Have There Been No Great Women Artists?” (Hvorfor har der ikke været nogen store kvindelige kunstnere?). Dette 50 år gamle spørgsmål var med til at lægge grunden til paradigmeskift i kunsthistorien gennem de svar, som hun selv og andre kunsthistorikere senere har givet på spørgsmålet, og som i dag har ført til en større interesse for kvinders kunst.

Jeg vil i foredraget gennemgå nogle af de svar – inklusivt mine egne – der er fremkommet på dette spørgsmål ved at inddrage erfaringerne fra arbejdet med de Kvindelige kunstnere i Odsherred gennem 100 år. Med eksempler på værker og livshistorier – vil jeg vise kvinders tilstedeværelse som kunstnere i forskellige perioder i et nationalt, nordisk og internationalt perspektiv. Dette er også en del af materialet til en ny bog, som jeg arbejder på samtidig med ajourføring af Wolthers KUNSTLEX®, som kan læses på: https://anettewolthers.dk/wolthers-kunstlex/

Billetpris medlemmer: 100 kr., billetpris ikke-medlemmer 150 kr. plus entré til Malergården.

Billetter købes inden d. 25.08.23 på https://www.place2book.com/sw2/sales/6o7p5h7aqq
eller https://www.place2book.com/sw2/sales/event_list/EM8900

Købte billetter refunderes desværre ikke.

Detaljer

Dato:
26. august 2023
Tidspunkt:
13:00 - 15:00
Begivenhed Kategori:

Sted

Malergården
Plejerupvej 10
4571 Grevinge,